Det tager under en halv time at blive laserbehandlet. Beslutningen bør tage længere.

En øjenlaseroperation er et af de mest undersøgte indgreb i øjenkirurgien, og de fleste er meget tilfredse bagefter. Alligevel er de afgørende spørgsmål sjældent, om det virker. De handler om, hvilken metode der passer til netop dine øjne, hvornår i livet det giver mest mening, og hvad du får for pengene.

Fra flap til overflade

Al øjenlaser bygger på samme princip. Laseren ændrer hornhindens krumning, så lyset samles skarpt på nethinden uden briller eller linser. Forskellen ligger i, hvordan kirurgen kommer til det væv, der skal behandles.

LASIK: låget, der løftes

Ved LASIK skæres en tynd flap i hornhinden, typisk med en femtosekundlaser. Flappen foldes til side, en excimerlaser former vævet under den, og flappen lægges tilbage. Synet er godt allerede dagen efter, og det har gjort metoden populær i årtier.

Ulempen er selve flappen. Den heler aldrig helt fast, og den skærer igennem nerver i hornhinden, hvilket er en af grundene til, at tørre øjne er en kendt bivirkning. Flaprelaterede problemer står da også på listen, når Øjenhospitalet Danmark gennemgår risici ved øjenlaseroperation i sin ordbog.

SMILE: nøglehulsteknikken med dansk aftryk

Ved SMILE skærer laseren en tynd linseformet skive inde i hornhinden, som kirurgen trækker ud gennem et lille snit på få millimeter. Der er ingen flap.

Metoden har en tæt forbindelse til Danmark. Aarhus Universitetshospital har været blandt de førende i forskningen, og en opgørelse fra hospitalet af mere end 1.500 SMILE-indgreb, udført af forskerne Ivarsen, Asp og Hjortdal, blev offentliggjort i tidsskriftet Ophthalmology i 2014.

Overfladebehandling: comebacket

Overfladebehandling som PRK og TransPRK er den ældste form for øjenlaser, og den er i dag ved at få en renæssance. Her fjernes kun det tynde, yderste cellelag på hornhinden, og laseren arbejder direkte i overfladen. Der laves hverken flap eller snit inde i hornhinden.

Hvorfor vælger flere den gamle metode? Fordi det, der ikke skæres i, heller ikke kan give problemer senere. Et britisk studie af O’Brart og kolleger i American Journal of Ophthalmology i 2014 fulgte patienter i 20 år efter PRK og fandt ingen langsigtede, synstruende komplikationer.

Hos Øjenhospitalet Danmark er det netop overfladebehandling, der tilbydes. Hospitalets øjenlaseroperation med OptiView er en TransPRK, der udføres med en laser fra Schwind med eyetracking, som følger øjets små bevægelser under behandlingen. Hornhinden måles forinden med en OCT-scanner.

Prisen for overfladebehandlingen er en langsommere heling end ved LASIK og SMILE. Hospitalet beskriver forløbet sådan:

• Dag 0-4: en bandagelinse beskytter øjet, og let ubehag er almindeligt
• Dag 3-4: synet kan blive lidt mere sløret, mens hornhinden heler
• Dag 5: bandagelinsen fjernes ved første kontrol
• Uge 1: synet er typisk nået op på omkring 80 procent, og de fleste er tilbage på arbejde
• Uge 2: synet stabiliserer sig tæt på 100 procent

Hvem passer det til?

Den bedste laser i verden hjælper ikke, hvis øjnene ikke er egnede. Forundersøgelsen er derfor den vigtigste del af hele forløbet.

Alder og stabilitet

Hos Øjenhospitalet Danmark skal man være fyldt 20 år, og styrken skal have været stabil i mindst et år. Grunden er enkel: et øje, der stadig bliver mere nærsynet, vil blive ved med det efter laseren. 20-årsstudiet af O’Brart viste da også, at øjets længde fortsatte med at vokse over de to årtier, og at patienter under 40 og kvinder fik en let stigning i nærsynethed over tid.

Styrken

OptiView er beregnet til styrker mellem -5,00 og +1,50. Ligger du uden for det spænd, anbefaler hospitalet i stedet en implanterbar linse (ICL eller IPCL) eller en linseudskiftning (RLE), hvor øjets egen linse erstattes med en kunstig. Viser forundersøgelsen, at en anden behandling passer bedre til dine øjne, bliver det anbefalingen.

Hvem bør vente eller lade være?

• Gravide og ammende, fordi hormonerne kan påvirke både styrken og hornhinden
• Personer med keratokonus, hvor hornhinden er svag og bliver kegleformet
• Personer med svært tørre øjne
• Personer, hvis styrke stadig ændrer sig

Alderssynet kommer alligevel

Her ligger den vigtigste pointe, som mange overser. Øjenlaser retter op på nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl. Den forhindrer ikke alderssyn.

Omkring 45-årsalderen mister øjets linse sin evne til at stille skarpt på nært hold, og så kommer læsebrillerne frem, uanset om man er laseret eller ej. Det betyder, at en 25-årig får omkring 20 år helt uden briller, mens en 42-årig måske får tre-fire år, før læsebrillerne melder sig.

Er du tæt på 45, kan en linseoperation derfor være værd at drøfte i stedet, fordi den kan tage højde for både afstandssyn og alderssyn i én behandling. Er du 25, er laseren et stærkere valg. Vinduet er altså ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt det kan lade sig gøre. Det er også et spørgsmål om, hvor længe du får glæde af det.

Risici og det ærlige regnestykke

Alvorlige komplikationer efter øjenlaser er sjældne. Men sjælden er ikke det samme som ingen, og de små gener er langt mere almindelige, end mange tror.

Hvad viser tallene?

Den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA gennemførte to store studier, PROWL-1 og PROWL-2, af patienternes egne oplevelser efter LASIK. Op til 46 procent af dem, der ikke havde synsgener før operationen, rapporterede mindst én ny gene efter tre måneder. Den hyppigste var lysringe omkring lyskilder (halos), som op til 40 procent oplevede. Op til 28 procent fik symptomer på tørre øjne.

Tallene lyder voldsomme. Men samme studier viste, at mere end 95 procent var tilfredse med deres syn, og at under 1 procent havde store vanskeligheder i hverdagen på grund af en enkelt gene. Generne er altså almindelige, men de fleste er milde og aftager over tid.

Øjenhospitalet Danmarks ordbog nævner tørhed, lysringe og svingende syn i helingsfasen som de hyppigste gener, og infektion, sløring af hornhinden (haze), udbuling af hornhinden (ektasi) samt over- og underkorrektion som de sjældne. Bliver resultatet over- eller underkorrigeret, er en justerende behandling inkluderet uden ekstra betaling.

Kontaktlinser er heller ikke risikofri

Sammenligningen, der sjældent bliver lavet, er med alternativet. Ifølge en undersøgelse af Stapleton og kolleger fra 2008 får omkring 2-4 ud af 10.000 brugere af daglige kontaktlinser en alvorlig hornhindeinfektion hvert år. Sover man med linserne, stiger tallet til omkring 20 pr. 10.000. Risikoen ved kontaktlinser er lille hvert år, men den gentager sig år efter år, mens risikoen ved laser i det væsentlige knytter sig til én behandling.

Regnestykket

Kontaktlinser koster ofte mellem 200 og 500 kroner om måneden, før væske og kontroller. OptiView koster hos Øjenhospitalet Danmark 32.000 kroner for begge øjne, inklusive operation, alle kontroller og øjendråber i behandlingsperioden.

Regnestykket afhænger meget af alderen. For en 25-årig, der bruger linser dagligt, tjener behandlingen sig typisk hjem. For en 42-årig, der alligevel skal have læsebriller om få år, er gevinsten mindre.

Hospitalet tilbyder finansiering uden om banken: 9.500 kroner betales før behandlingen, og de resterende 22.500 kroner fordeles rente- og gebyrfrit over 12 eller 24 måneder. Over 24 måneder svarer det til cirka 940 kroner om måneden.

Forundersøgelsen

Alt starter med brillefri-undersøgelsen. Hos Øjenhospitalet Danmark tager den omkring halvanden time, koster 940 kroner og kan tages i Charlottenlund, Viborg og Odense. Du bliver undersøgt af både en optiker og en øjenkirurg, og bagefter gennemgår et koordinatorteam mulighederne med dig.

Det er her, de vigtige spørgsmål bliver besvaret. Er hornhinden tyk og stærk nok? Er styrken stabil? Er tårefilmen sund? Og er laser overhovedet det rigtige, eller vil en linse give dig mere?

Det bedste råd er måske at gå til forundersøgelsen med et åbent sind. Det gode svar er nemlig ikke altid ja. Nogle gange er det et “ikke endnu” eller et “ikke laser”, og det kan være det mest værdifulde, en øjenkirurg kan give dig.