Fobisk angst

      Kommentarer lukket til Fobisk angst
A Frightened Man Sitting Alone on a Chair

Vi har alle sammen en lille frygt i os. Det kan være, at vi bliver skræmte, når vi ser en edderkop ude på badeværelsets gulv. Vi lider dog ikke af araknofobi. Det er jo ikke sådan, at vi bliver rystende nervøse og handlingslammede. Nej, et lille gisp – og lidt hjælp til edderkoppen, så den kan komme ud – og så er vi ok igen. Der er dog nogle mennesker, som har fobier, der bevirker, at de bliver handlingslammede – eller går i panik. Se her en liste over de mest almindelige fobier og fobisk angst.

Kan være ganske alvorligt

Det er ikke sjovt for dem at lide af en fobi. Det er dog muligt for dem at få hjælp til at lære at håndtere deres fobier. Og gør de ikke det – altså søger hjælp – så er de selv ude om det, hvis de får ubehagelige oplevelser.

Fx så var der en fyr, der i den grad led af agorafobi. Han kunne bare ikke gå hen over et almindeligt torv. Den helt sygelige angst for åbne pladser, som han led af, forhindrede ham i at købe friske grøntsager, når der var torvedag i byen. Som vegetar var det ikke nemt for ham at acceptere. Han besøgte derfor en psykoterapeut, som hjalp ham til at komme sig over sin fobi.

En behandling der virker

Hvordan behandlingen af fobien skete, får vi ikke at vide. Vi kan bare se resultatet: Fyren køber massevis af friske grøntsager på torvet nu. Han har ikke længere problemer med at kæmpe med sin angst for åbne pladser. Han har lært, at åbne pladser er ufarlige, selvom der er mange mennesker på dem. Ja. Hans agorafobi eksisterer ikke længere. Og ja, vi tager ofte fejl, når vi giver fobier sådan nogle navne: Fyren var i virkeligheden ikke bange for at krydse en åben plads. Nej, han var bange for de mennesker, der fyldte og bevægede sig på pladsen. Nu kan vi bare ikke sådan lige begynde at omdøbe hans agorafobi til fx ’anthropofobi’ (Frygt for mennesker.)

Generaliseret angst

Men vi kunne måske tale om, at han ikke kun led af agorafobi, men også af generaliseret angst. Generaliseret angst er en lidelse, der viser sig i mange forskellige situationer i et menneskes hverdag. Den viser sig via symptomer som fx handlingslammelse, åndenød mv. Og ja, det skete flere gange for fyren, at han fik sådan et lille angstanfald, når han var på torvet for at købe ind. Han fortolkede selv sine angstanfald som agorafobi, fordi de skete på det samme sted (torvet). Han ignorerede, at han i virkeligheden oplevede nogle mennesker som truende overfor ham.

Hvorom alt er, han kom i behandling hos en dygtig terapeut. Han har fået sit liv tilbage. Han shopper på torvet, ligesom vi andre gør. Han er glad og velfungerende.
Tillykke til ham. Han gjorde det, som mange af os bør gøre: Få undersøgt, hvad det er, vi i virkeligheden er bange for. Om det er edderkopper, eksamener eller sygdom, så kan der gøres noget ved det. Og vi skal søge hjælp, så angsten eller fobien ikke ødelægger vores liv. Vi har lov til at leve et liv med høj livskvalitet. Angst skal ikke kunne guide os ind i miserable livsforhold.