Bølle-søn

      Kommentarer lukket til Bølle-søn

Jeg er rasende på min søn. Han er en rod. En bølle. Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det. Han er blevet kaldt til møde i ungdomskriminalitetsnævnet, fordi han er mistænkt for at have medvirket til groft hærværk nede på en byggeplads. Han har fået et brev, og jeg skal møde op sammen med ham. I næste uge. Det er ikke særligt sjovt at tænke på. Og stemningen her i huset er virkeligt meget dårlig.

Kun 13 år

Min dreng er 13 år gammel. Vi har set oprøret komme flere gange. Allerede som 10-årig udviste han en meget selvstændig karakter. Men her i de sidste måneder er han virkeligt gået for vidt.
Han har nogle kammerater, som virker søde nok, når de er på besøg her hos ham. Hver for sig. Når de er sammen alle 4, ja så er det, som om at de rotter sig sammen og bliver til en lille bande, der er fuldkommen ligeglad med omverdenen. Jeg ved ikke, om det er sådan noget, der sker, når drenge er sammen. Sådan noget med, at der går lidt konkurrence i den imellem dem: Hvem tør det eller det, hvem kan det eller det.

Alle skal møde op

Jeg ved bare, at hans kammerater også er blevet indkaldt til møder i ungdomskriminalitetsnævnet. Og jeg ved fra en af hans kammeraters mor, at hun allerede har givet ham udgangsforbud i de næste 2 måneder.

Måske skal jeg gøre det samme overfor min søn? Det er jeg ikke helt sikker på, er den rigtige måde at tackle eventuelle, småkriminelle problemer, vi har. Jeg tror mere på, at vi skal tale om det. Vi skal forstå, hvorfor han gjorde, som han gjorde. Og han skal forstå, at han er på vej ud i noget skidt. Han er klog nok.

Jeg har talt en del med min mand om det. Han er enig med mig i, at vi må få en god dialog med vores søn i gang. Men lige nu, så er det ikke tid til dialoger og forståelse for eventuelle problemer med gruppepres.

God advokat i Horsens

Lige nu er det tid til, at vi finder en god advokat i Horsens, hvor vi bor, så vi kan blive vel forberedte til mødet i ungdomskriminalitetsnævnet. Jeg hader at komme uforberedt til møder. Og er der noget, jeg kan gøre, for at min drengs handlinger ikke får konsekvenser for hans fremtid, så vil jeg gøre det. Horsens er jo en lille by reelt.

Derfor skal vi hurtigst muligt have fat i en advokat, der kan give os lidt vejledning. Både om hvad vi kan forvente, vil ske til mødet, men også om hvilke konsekvenser det kan få for min søn.
Det kom som en ubehagelig overraskelse – brevet. Hverken min mand eller jeg havde nogen som helst mistanke om, at vores søn kunne finde på at ødelægge andre menneskers ejendom.
Men det er sket. Og ja, han må lære at stå til ansvar for, hvad han foretager sig, når vi ikke er i nærheden. Og vi må lære, at vi måske skal holde ham lidt tættere på os, end vi plejer. I det mindste i de kommende måneder.