Gode butikker med stort tøj

Jeg mangler en et stykke tøj. Jeg kan bare ikke lige helt definere, hvad det er, jeg mangler. Det, som jeg taler om, er, at jeg mangler en eller anden form for jakke eller trøje, som jeg kan bruge som jakke her i overgangsperioden mellem forår og sommer, og som jeg kan bruge som ekstra lag til at varme mig på kolde dage.

Dametøj

Jeg har været i adskillige dametøjsbutikker for at finde lige det stykke tøj. Men det har bare ikke givet det resultat, jeg ønsker. Jeg har fundet tunge jakker til kvinder, som vil være alt for varme i sommer perioden. Og de kan ikke bruges indenunder i vinterperioden. Jeg har fundet twin sets, hvor en tynd trøje sættes uden på en tynd bluse.
Det er lidt mere i den rigtige retning. Og så alligevel ikke. Trøjen er ikke varm nok til en kølig sommeraften, og den varmer faktisk ikke særligt meget. Den er køn, men den er vist mere en pyntegenstand. Eller en ’skjul noget’ genstand!

Butikkerne, jeg har været i, er modebutikker til damer. I den lidt mere damede afdeling, hvis du forstår. Det er her, jeg handler. Jeg skal ikke ind i en butik, for en 19 årig tøs ikke kan svare på mine spørgsmål om vask og pleje af tøjet, jeg køber. Det er jo ikke billigt tøj, jeg køber. Det er mere i den klassiske og lidt dyrere afdeling. Det skal kunne holde i lang tid. Ikke smides ud efter en enkelt sæson.

De gode butikker

Men min frustration over, at jeg ikke har kunnet finde det stykke tøj, jeg har en idé om, at jeg mangler, har fået mig til at lede i andre butikker. Og jeg har fundet disse:

https://www.storedrenge.dk/

https://www.arkuricurvy.dk/

Derfor har jeg været inde i en genbrugsbutik. Sommetider er jeg heldig at kunne finde et stykke tøj, som lige er det, jeg står og mangler dér. Jeg fandt sådan da også en strikket jakke til kvinder, som nærmer sig det, jeg leder efter. Den er bare for lang i det. Når helt ned til knæene. Den er også lidt tung i det. Det er uld, så den vil sikkert også være for varm om sommeren. Jeg købte den, dog alligevel.
I genbrugsbutikken faldt jeg i snak med bestyreren. Vi talte lidt om dit og dat, og jeg forsøgte at beskrive for hende, hvad jeg leder efter. Hun hørte tålmodigt på min forvirrende beskrivelse. Da jeg var færdig, sagde hun lige med det samme: ”Det lyder for mig, som om du i virkeligheden bare er på jagt efter en fleecejakke. Du ved sådan nogen, som findes i de fleste sportsbutikker. Du kan sagtens finde sådan en i et stormagasin eller på nettet. Hvis du går i et stormagasin, så skal du ikke gå ind i afdelingen for jakker til kvinder. Du skal gå hen til afdelingen med sportstøj! Eller bare søg på ”fleecejakke” på nettet.”
Jeg indrømmer, at det ville jeg aldrig have tænkt på. Jeg må hen i stormagasinet og op til deres sportstøj for lige at tjekke, om hun har ret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *