Hvem gør rent i Risskov?

      Kommentarer lukket til Hvem gør rent i Risskov?

Glæden over, at vi er i fuld gang med at få vores samfund tilbage på fode igen er stor. Og hos os er glæden over, at vi kan få lov til at komme tilbage til vores arbejdspladser især stor. Savnet af det sociale samvær på arbejdspladsen har været meget stort. Faktisk har det været så stort, at jeg i løbet af det tidlige forår fik en lille depression. Jeg har det godt igen – men jeg lægger ikke skjul på, at jeg faktisk har haft meget svært ved at skulle arbejde hjemmefra.

Kollegerne

Mest, det, at jeg ikke har set mine kollegaer, har været et problem. Men også sådan noget som, at børnene – når de har været sendt hjem fra skole – har forstyrret. Eller at jeg har fundet på mange svinkeærinder indimellem arbejdsopgaverne. Bare sådan noget som at skulle hænge vasketøj op nede i kælderen. Eller lige tjekke køleskabet for, om der er frisk mælk. Alle de små forstyrrelser førte for mig – til, at jeg fik meget svært ved at få en fuld arbejdsdag på mit hjemmekontor, fordi der gik meget tid med enten lige at hjælpe et af børnene eller at udføre et af svinkeærinderne.

Selvdisciplin

Min mand har haft en bedre selvdisciplin, end jeg har haft. – Måske fordi han har kunnet lukke døren ind til sit hjemmekontor. – Men han er altså også virkeligt glad for at skulle tilbage til sit kontor. Han har et krævende job, som kræver en del dialog med kollegaer. Og han siger selv, at de dialoger sagtens kan ske via Skype, men de giver ikke helt så meget, som når de sker ansigt til ansigt.

Vores glæde er stor. Men vi får en udfordring: Mine svinkeærinder har jo betydet, at her i huset har der været god styr på rengøring, udluftning og hygiejne. Det kan gå hen og blive et problem. Vi får jo mindre tid herhjemme, når vi begge skal til at arbejde på kontor igen. Og har jeg lyst til at introducere en ekstra arbejdsdag med rengøring, tøjvask mv. i løbet af en arbejdsuge. Nej, da. Det er der vist ikke nogen som helst, der har.

Rengøringshjælp ja tak

Derfor er min mand og jeg blevet enige om, at vi vil sørge for at få noget hjælp til rengøring i løbet af ugen. Det må kunne lade sig gøre at få en aftale med en eller anden, som kan komme nogle timer et par gange om ugen og få gjort rent.

Jeg har som følge af vores aftale været på nettet. Jeg søgte bare efter ”Rengøring Risskov” og fandt et site, der tilbyder sådan en service, hvor man kan indhente tilbud fra forskellige mennesker, der leder efter lidt ekstra arbejde. Jeg har fået tilbud fra nogle, der gerne vil komme i 2 x 3 timer om ugen. Og jeg er lige nu ved at undersøge, om jeg kan bruge servicefradraget, hvis jeg laver en aftale med en af dem. Det står ikke helt klart for mig, fordi det går via det site. Så jeg skal lige læse lidt mere om, hvordan det virker på sitet. Måske har de informationer om servicefradrag og brugen af den arbejdskraft, der er tilmeldt sitet.