Aalborg igen

      Kommentarer lukket til Aalborg igen

Er det ikke sådan, at man plejer at sige, at når man skal flytte, så får man også ryddet op og smidt en masse skrammel, som man har samlet sammen, ud? Det mener jeg at have hørt mange gange. Jeg har bare aldrig oplevet det. Og jeg er en person, der har flyttet rigtig mange gange i mit liv. Først som helt ung, da jeg startede på universitetet. Dengang boede man ikke hos sine forældre, indtil man var færdiguddannet. Dengang handlede det om at komme væk fra forældrene og ud og prøve at være voksen.

Til Hovedstaden

Efter at have taget min uddannelse kom jeg ind i udenrigsministeriet og blev ret hurtigt sendt ud i verden. Siden da er det gået slag i slag med at flytte. Sådan ca. hvert 4. år. Og jeg har ikke oplevet i de snart 35 år, jeg har arbejdet for UM, at mit rod er blevet mindre, og at jeg har få ting med mig.

Opmagasinering i Aalborg

Hver gang jeg er flyttet fra et land til et andet så her jeg måttet sende en masse ting til opmagasinering i Aalborg hos HMS. Og for hver rotation bliver jeg nødt til at finde ekstra plads til opbevaring af alle mine ting. Det er faktisk sådan, at når jeg ringer op til firmaet, hvor jeg har mine ting til opmagasinering, så har de altid et ekstra rum reserveret til mig. De ved, hvad det handler om, når jeg ringer. Og de ved, at jeg sætter pris på, at de har vagter ved deres opbevaringssteder.

De ved også godt, at når jeg ringer næste gang, så vil det blive en lidt anderledes samtale, vi får. Jeg har nemlig besluttet at gå på pension lidt tidligt. Jeg vil tilbage til Danmark, hvor jeg kan være tættere på mine børn og snart også børnebørn. Jeg er træt af at være en slags luksus-nomade, der altid rejser, og som ikke har et hjem. Mine børn er voksne og er ved at være godt i gang med deres egne karrierer, og jeg vil gerne se dem oftere, end jeg gør nu. Indtil de begyndte på deres studier, var de altid sammen med mig, men i de sidste 15 år har jeg kun set dem til jul. Enten har jeg været på juleferie hjemme i Aalborg, eller også er de kommet til mig, hvis situationen i landet tillod det.

Flyttefirma

Så næste gang jeg skal ringe til det flyttefirma i Aalborg, som også står for opmagasineringen, så vil samtalen handle om, hvor hurtigt de kan pakke mine ting sammen og flytte dem hen i det hus jeg og min mand har købt. Han glæder sig også til at vi kommer tilbage til Danmark. Han har et ønske om, at vi trækker os tilbage, nyder tilværelsen, så længe vi stadig er forholdsvist unge og stærke. Han har viet sit liv til, at jeg kunne få den karriere, jeg ønskede mig. Han har været ham, der stod for alt det praktiske i vores boliger overalt i verdenen. Han fortjener også at få lov til at nyde tilværelsen. Det har ikke altid været nemt for ham.