Fik en hundehvalp på besøg lige pludselig

Jeg sad en eftermiddag og ledte efter nogle billige festkjoler her, da jeg lige pludselig så ud af min øjenkrog, at der rendte noget lyst ude i haven, og det var altså ikke den samme røde farve, som min hund har. Dog slog jeg det alligevel ud af hovedet, og tænkte at det nok bare var en fugl der fløj forbi, men igen så kom den der lyse plet forbi ruden igen.. Jeg rejste mig og gik over til døren, tog mit hoved helt ind til huden som en idiot, som om jeg får et større synsfelt ved at smaske hovedet helt ind til ruden! – Nåh, men til min store forbavselse, så rendte der gudhjælpemig en hvid hundehvalp rundt i haven.. Hvor søren kom den fra? Og hvordan i hel…. er den kommet ind i haven vi har jo lige sat nyt hegn op?? Jeg åbnede døren, og lod min egen hund blive indenfor, da jeg lige ville se hunden an først. Da hunden så fik øje på mig begyndte den så at gø. Shit tænkte mig, en forskræmt hundehvalp i haven, hvordan klarer jeg så lige det her. Jeg satte mig så ned på hug for at virke mindre i hundens øjne, og sagde kysselyde til den. Straks ændrede den adfærd, logrede med halsen og kom løbende direkte hen imod mig på en lege-agtig måde. Det var en rigtig dejlig følelse da mine fingre ramte hundens bløde, hvide pels. Det var en rigtig lille isbjørnehund, sådan én hund som jeg rigtig gerne ville have inden jeg fandt min egen hund, Luna. Samtidig kørte tankerne rundt i hovedet på mig. Den er da ikke så gammel? Hvor kommer den fra, da jeg ikke har set denne race før i området? Hvor gammel er den? Finder vi ejeren? Hvem lader dog en lille hundehvalp, så sød som denne, rende væk? Jeg mener bare, da min mand og jeg havde hentet Luna hjem, der lod vi hende ikke ude af synes de første maaange uger, og der var hun altså 9 uger da vi fik hende. Så jeg tænkte strakt UANSVARLIGHED! Og at den hund ikke fortjente at være hos sådanne uansvarlige ejere! Men det spørgsmål som mest pressede sig på, eller rettere sagt, så er den faktisk ikke et spørgsmål, men et ønske. Bare vi ikke finder ejeren, så jeg kan beholde den!!!  – Jeg satte min hund sammen med den anden, og de begyndte straks at lege. Eller for at være helt ærlig, så ville hvalpen lege. Min egen hund var i løbetid, og tænkte kun på at humpe hvalpen, men det var hvalpen for lille til at forstå. Ret komisk så det ud, skal jeg lige love for!

Min mand kom hjem fra arbejde og blev straks forelsket i hunden, men kom så på den ”gode” idé, at ringe til politiet, for at høre om hunden eventuelt var efterlyst. Øv, det var den! Og den boede ikke særlig langt herfra! – Jeg gik så ned og afleverede hunden, som var nr 3 i et kuld hvalpe. Det viste sig at hunden kun var 5 uger gammel, og var allerede solgt til anden side. Endnu engang ØV, fordi jeg havde ellers planer om at købe den, hvis den ikke allerede var solgt. Men jeg må se den fra den positive side, så havde jeg en hvalp for en dag, og den nåede at tisse på gulvet 2 gange, og tanken om dét, får mig til at sige til mig selv, at vi ingen hvalp skal have, fordi jeg gider ikke rydde op efter dens efterladenskaber hele tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *