Musik i høretelefoner

      Ingen kommentarer til Musik i høretelefoner

Nu er det sådan, at vi alle sammen her i familien er glade for musik. Men det betyder ikke, at vi spiller musik sammen. Selv spiller jeg ikke på noget instrument. Min mand og mine børn spiller klaver, guitar og fløjte. Men de spiller vidt forskellig musik: Min dreng spiller rock – på sin guitar. Min datter spiller viser på sin fløjte, og min mand spiller klassisk musik på sit flygel. Og jeg lytter til det hele.

Musik er anti-stress

Jeg kan godt lide, når min pige spiller en vise. Det er rock, som drengen spiller, kan blive lidt ensformigt. Men jeg kan høre, at han bliver bedre og. bedre hver gang, jeg beder mig om at spille lidt for mig. Det, jeg holder mest af, er at lytte, når min mand spiller. Han er koncertpianist og har mange forestillinger i hele landet. Derfor er det ikke hver dag, at jeg kan høre ham spille. Huset skal passes, børnene skal passe deres skole, så jeg kan ikke altid rejse sammen med ham.

Men når han er hjemme, så bruger han mindst 6 timer hver dag på at øve. Han har lært vores børn, at de skal øve på deres instrument hver eneste dag. I mindst 2 timer. Når de får mere tid, så bliver timetallet sat op.
Når min mand er ude at rejse, er det til at overkomme at høre på fløjten og guitaren. Men når han er hjemme, så kan det blive lidt for meget af det gode. Klaver, fløjte og guitar i 3 forskellige genrer, bliver til noget af en kakofoni.

Verdens bedste hovedtelefoner

Derfor har jeg fået min mand til at finde og købe et par høretelefoner af rigtig god kvalitet til mig. De er trådløse, og jeg kan have dem på, imens de øver sig. De kan nemlig isolere mig ud fra omverdenen. Jeg kan ikke høre andet end den musik, jeg sætter på. Eller mine egen tanker, hvis jeg ikke hører musik.
Det betyder dog, at jeg ofte ikke svarer på min mobiltelefon, fordi jeg simpelthen ikke hører den. Især når der bliver øvet, og jeg har mine høretelefoner på.
Min mor ringede op i forgårs, men jeg svarede ikke. Jeg så først tre timer senere, at hun havde ringet.

Da jeg ringede hende op, var hun temmelig sur på mig. Hvorfor tager du ikke telefonen? Jeg fortalte hende, at jeg ikke havde hørt, hun ringede. Så fik vi et skænderi ud af det. ”Man har en mobiltelefon, fordi man vil kommunikere. Det gør du ikke!” Hun var ret mopset.
Jeg forsøgte at forklare hende, at selv om jeg havde taget telefonen, så ville vi ikke kunne føre en samtale, pga. at alle øver sig. ”Jamen, kan du ikke bede dem om at holde en pause i bare 5 minutter, så du kan tale med mig?”. Måske, men hvad ville du, spørger jeg hende.
Det viser sig, at hun blot ville sige, at hun glæder sig til koncerten, vi skal til i næste uge. Hun glæder sig til at se sin svigersøn i arbejde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *